En privat fællesvej kræver vedligeholdelse og opsyn for at sikre, at den fortsat kan benyttes sikkert og funktionelt af alle.
Som grundejer ved en privat fællesvej har man ansvaret for drift og vedligehold af vejanlægget ud til midten af vejen, mens grundejeren på den modsatte side af vejen har pligt til at sørge for sin halvdel.
Denne drift og vedligehold omfatter både snerydning/saltning, ukrudtsbekæmpelse og almindelig fejning samt reparation af fliser, asfalt og vejbrønde, hvis noget går i stykker ud på vejen.
I dag påhviler dette ansvar de enkelte grundejere langs Nordre Digevej.
Lad os tage ansvar i fællesskab
Med et samarbejde mellem grundejerne på Nordre Digevej kan vi::
– Være en samlet stemme over for Københavns kommunen og andre parter.
– Koordinere vedligeholdelse og forbedringer af vejen mere effektivt.
– Samarbejde om etablering af fartbegrænsende initiativer og parkeringsforbud i den ene side af vejen.
– Fordele udgifter og arbejdsopgaver på en retfærdig og gennemsigtig måde.
– Sikre, at vejen opfylder de lovmæssige krav og forpligtelser, som vi har som grundejere.
Lad os mødes og tage dialogen
Grundejerforeningen Solstriben har i foråret taget initiativ til at starte dialogen om et samarbejde og skrevet rundt til alle på Nordre Digevej. Mange har været positive.
Derfor inviteres alle til fællesmøde på Ørestad Friskole
onsdag den 27. august klokken 18
Hvor vi sammen kan drøfte hvordan vi i fællesskab kan skabe rammerne for et samarbejde om vores forpligtigelser for vores private fællesvej Nordre Digevej.
Initiativtager
Grundejerforeningen Solstriben

